tirsdag den 9. april 2013

Madbudget 11-18 april


Så er jeg ved at være klar med næste uges madbudget.
I denne uge har jeg kigget lidt i skabene, for at se der var noget fra sidste uge som jeg kunne bruge i denne uges retter. Der var både løg, hvidløg, brune ris, krydderier og en masse andet.
Det er med udgangspunkt i dem, at denne uges madbudget er bygget op. Under indkøbslisten vil der ud fra hver af disse fødevarer være en punkteret linje i stedet for en pris.
Desuden  har jeg bestilt en ugepakke hos Guldbergslagteren, som indeholder 400 gr. hakket oksekød, 2 koteletter med skaft, 400 gr. hakket skinke eller tern, 2 bøffer af tyndstegsfilet og 400 gr. skært oksekød. Pakken koster 310 kr. og tanken er at den skal strække sig over tre uger. Derfor indgår kun 1/3 af prisen i denne uges budget. Jeg har tænkt mig at bruge de 400 gram skært oksekød til en ungarsk  gullasch, og resten af kødet putter jeg i fryseren.
Derudover er der en del lækre økotilbud i Fakta og  Netto i denne uge – dem har jeg også forsøgt at navigere efter. Blandt andet er der en pakke økologisk frilands hakket oksekød til 30 kr. som jeg har skrevet på indkøbsseddelen. Den ryger også i fryseren til senere brug, sammen med det bestilte kød fra slagteren.
Der er også gode tilbud på toiletpapir, tandbørster og tandpasta i denne uge, så der handler jeg lidt ekstra ind ad det, til gemmeren.
Følger du  single budgettet, laver du naturligvis blot retterne en enkelt gang og fryser det resterene kød ned. Husk at skrive indhold og fryse dato uden på poserne.
De nye opskrifter finder I under afsnittet opskrifter.
Velbekomme 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar