tirsdag den 16. april 2013

Madbudget 18-25 april

Så er denne uges indkøbssedler, madplan og opskrifter klar!

Jeg har i denne uge lavet en lille ændring i indkøbslisterne, hvor jeg har inddraget alle de råvarer som indgår i ugebudgettet - men de varer som jeg allerede har herhjemme, har jeg anført som 'køleskab'. 

Igen i denne uge, har Netto tilbud på økologisk rugbrød. Jeg gør gerne det, at jeg fryser det rugbrød ned, som jeg ikke bruger, så jeg undgår at, det når at blive for gammel inden vi får det spist.
Det samme gælder for toastbrødet, denne uge. Der skal kun bruges meget lidt til køfterne - frys derfor resten ned, og tag det op, når det igen skal bruges.
Det kunne fx være som ingrediens til hjemmelavede falafler! - Denne uges falafler er dog nogle, som jeg har haft liggende i fryseren. Ligger man ikke lige inde med falafler, har fakta tilbud på 285 gram økologiske falafler til 16 kr.
Endnu en ingrediens til køfterne, som der ellers ikke skal bruges så meget af, er æg. Kog derfor nogle af de resterende og brug dem på frokosten, eller spis dem til morgenmaden.

En anden lækker ret på denne uges madbudget er blåmuslinger. Køb dem altid friske! Der står som regel altid hvor længe de kan holde sig, ellers spørg din fiskehandler. Men typisk kan de holde sig tre dage på køl. Det er derfor en god idé, at vente med at købe dem, til dagen hvor de skal bruges.
 
Velbekomme og glædeligt forår!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar